De personer, som vil basere alle deres livs handlinger på de idealer, teorier og erindringer af enhver slags, akkumuleret i hukommelsens kældre, går altid fra sammenligning til sammenligning, og hvor der eksisterer sammenligning, eksisterer der også misundelse. Disse mennesker sammenligner deres personer, deres slægtninge, deres børn med naboens børn, med naboerne. De sammenligner deres hus, deres møbler, deres tøj, alle deres ting, med naboens eller naboernes eller medmenneskets ting. De sammenligner deres idéer, deres børns intelligens med andre menneskers idéer, med andres intelligens, og så kommer misundelsen, som da bliver til handlingens hemmelige fjeder.